Opgaver

Svømmeskolen består af 9 opgaver, der hver har 10 øvelser. Der er en kort introduk­tion til hver af de 9 opgaver og en vejledning til alle 90 øvelser.

De to første opgaver er ”Søhest og føl” og ”Musen og muslingen”. Disse to opgaver er udformet til børn der går på familiehold, øvelserne er beregnet på, at de skal tages uden bælte, da der er hjælper /forælder i vandet til at støtte børnene.

De to næste prøver er ”Søløven” og ”Havfruen og havmanden”. De er udformet til børn der begynder på børnehold/ undervisningshold, børnene er her ofte 7-9 år. Målet med disse to prøver er, at børnene bliver glade for vandet samt at de tør have øjnene åbne under vandet. Vi har, måtte acceptere, at det er nødvendig for børnene at have hjælpemidler på til disse to prøver. Det skyldes at Maglegårdsbadet er så dybt at mange af børnene ikke kan bunde. I princippet lærer disse børn ikke mere ende hvad børnene kan på familieholdene, hvor de også kan have øjnene åbne under vandet, børnene på disse hold er bare større og kan derfor glide bedre gennem vandet. De to næste prøver er ”Anden” og ”Delfinen” prøver, hvor vi begynder at bevæge os

frem i vandet, men der er stadig stor vægt på, at børnene oplever undervisningen som leg og sjove oplevelser. ”Anden” er prøven, hvor vi benytter svømmefødder samtidig med at vi smider bælterne. Nu kommer der fremdrift i børnene, og i ”Delfinen” bliver det til rigtig svømning. Nu er børnene så gode, at der er mulighed for at svømme meter­svøm­ning. Der er mange mærker, begyndende fra 25 meter og sluttende, når børnene ikke gider mere. Mærkerne er et udmærket supplement til svømmeskolen og kan som svøm­meskolens diplomer anvendes som motivation for børnene.

”Frøen” er brystsvømningsprøven. Vi har valgt at samle brystsvømning i én prøve for at sikre, at børnene ikke bliver stoppet i diplomudviklingen, ”bare” fordi de ikke kan få bøjet begge fødder i brystsvømningen. Diplomet til brystsvømning kan inddrages på det niveau, som instruktøren finder rigtig. Vi vil dog anbefale, at denne øvelse tages ind, når svømmerne har en stor tryghed ved vandet og er dygtige motorisk.

”Laksen” og ”Hajen” er de to sidste prøver som bringer børnene frem til at blive habile svømmere. I nogle situationer vil det ikke være passende at udlevere diplomerne til de to sidste prøver, men det er op til instruktøren at vurdere.


Søhest og føl

Denne prøve er udviklet til familiehold hvor barnet har en hjælper, som det er tryg ved.
Prøven skal tages uden hjælpemidler, men sammen med en svømmende voksen.

  1. Regler/ kultur for færden i svømmehallen og omklædningsrum.
  2. Sidde på kanten og plaske i vandet.
  3. Komme trygt i vandet.
  4. Bevæge sig rundt langs kanten.
  5. Blive trukket på tværs af bassinet, på maven.
  6. Blive trukket på tværs af bassinet, på ryggen.
  7. Hånd i hånd på tværs af bassinet.
  8. Forælder og barn rider på søhest.
  9. Forælder og barn tæmmer en rodeotyr.
  10. Springe i vandet med god støtte.

Musen og Muslingen

Denne prøve er udviklet til familiehold, hvor barnet har en hjælper som det er tryg ved.

  1. Spring i vandet med lidt støtte.
  2. Musen og elefanten.
  3. Musene og elefanterne plasker på ryggen.
  4. Flyde på ryggen.
  5. Blive pladder pladask våd over det hele.
  6. 10 – 20 – 30 – 40 –
  7. Flyde som en korkprop.
  8. Vinke til mor eller far fra søhesten.

Søløven

Hjælpemidler og hjælper kan frit anvendes efter instruktørens skøn for at bestå denne prøve. Prøven forventes at kunne erhverves i løbet af de første gange.

  1. Regler for færden i svømmehallen og omklædningsrum.
  2. Sidde på kanten og plaske i vandet.
  3. Komme ned i vandet.
  4. Bevæge sig rundt langs kanten.
  5. Hoppe op og ned ved kanten.
  6. Skubbe en bold på tværs af bassinet.
  7. Musen og elefanten plasker.
  8. Bevæge sig baglæns på tværs af bassinet.
  9. Dreje rundt om sig selv i lodret stilling.
  10. Lave en flyver og finde stabil flydestilling på maven i 5 – 10 sekunder

Havfruen og Havmanden

Målet med denne prøve er, at børnene lærer at flyde og glide af­slappet i vandet.

  1. Svømme på tværs af bassinet med plaskeben.
  2. Rejse sig fra vandret til lodret og lægge sig tilbage igen.
  3. Glide strømlinet gennem vandet på maven med plade i hænderne.
  4. Puste luft ud under vandet, og trække luft ind over vandet i et roligt tempo 10 – 12 gange uden pause.
  5. Efter afsæt fra bassinvæg glide 2 – 3 meter på maven, med hænderne strakt over hovedet og ansigtet nede i vandet.
  6. Efter afsæt fra bassinvæg glide 2 – 3 meter på ryggen, med plade.
  7. Svømme møllevinger på tværs af bassinet.
  8. Hoppe i vandet fra kanten.
  9. Hoppe i vandet i forsøg på at sætte sig på bunden.
  10. Have øjnene åbne under vandet og blinke vandet ud af øjnene, når man kommer op igen.

Anden

Denne prøve kan tages uden bælte men med svømmefødder.

  1. Svømme crawl ben på siden.
  2. Crawlben på ryggen.
  3. Svømme crawl på tværs af bassinet.
  4. Svømme ”torpedo” crawl.
  5. Svømme rygcrawl.
  6. Crawle som Fedtmule.
  7. Hula hop dyk.
  8. Svøm gennem hularing uden afsæt.
  9. Samle ting op fra bunden.
  10. Svømme som en ål.

Delfinen

Der anvendes IKKE hjælpemidler til denne prøve.  Øvelserne indeholder de færdige svømme- arter crawl og rygcrawl.

  1. Efter afsæt fra bassinvæg svømme 6 – 8 meter crawl benspark, og puste luft ud under vandet.
  2. Svømme som en delfin 2 – 3 meter med benene.
  3. Svømme 6 – 8 meter rygcrawl ben­spark.
  4. Svømme rygcrawl benspark med skulderrotation.
  5. Svømme 4 – 5 meter crawl uden vejrtrækning.
  6. Slå forlæns kolbøtter.
  7. Svømme gennem en ring under vandet .
  8. Svømme 10 – 15 meter med tøj på for derefter at tage tøjet af i vandet.
  9. Svømme 10 meter crawl benspark på henholdsvis højre og ven­stre side.
  10. Springe på hovedet i vandet.

Frøen

Vi har valgt at samle øvelserne til brystsvømning i en prøve.

  1. Brystsvømnings ben ved kanten.
  2. Svømme 3 – 5 meter rygsvømnings benspark.
  3. Brystsvømnings ben på tværs af bassinet.
  4. Brystsvømningsarme siddende på en plade.
  5. Brystsvømnings arme med butterfly ben.
  6. Skubbe sig baglæns med armene når der siddes på en plade, armene bevæges symmetrisk.
  7. Sprællemand.
  8. Glide ud under vandoverfladen, udføre et undervands armtag og benspark.
  9. Svømme brystsvømning med 2 benspark pr. armtag.
  10. Svømme 15 meter brystsvømning.

Laksen

Der anvendes IKKE hjælpemidler eller hjælper til denne prøve.

  1. Svømme “grillkylling” på ryggen.
  2. Svømme 25 meter rygcrawl.
  3. Svømme 25 meter crawl.
  4. Udføre hovedspring fra startskamlen.
  5. Svømme 25 meter butterfly benspark.
  6. Udføre kolbøtter.
  7. Svømme 50 meter rygcrawl med skulderrotation, S – armtag og små regelmæssige benspark.
  8. Svømme 50 meter crawl med små hurtige benspark, S – armtag, høje albuer og vejrtrækning hvert 3. armtag.
  9. Træde vande i 30 sekunder. Efterfulgt af 10 – 15 meter svømning.
  10. Springe i vandet og nå bunden på det dybe.

Hajen

Denne prøve er den sidste. Når svømmeren kan denne, er det en alsidig, dygtig svømmer, der er kommet ud af svømmeskolen.

  1. Udføre et rygcrawl startspring.
  2. Udføre et spring fra 3 meter vippen.
  3. Svømme 10 – 15 meter under vandet.
  4. Hente genstande op fra bunden, starten­de i vandoverfladen.
  5. Udføre et startspring efterfulgt af 5 – 10 meter svømning under vandet.
  6. Svømme h.h.v. 100 meter crawl, brystsvømning og rygcrawl.
  7. Svømme 25 meter butterfly.
  8. Svømme 100 meter medley.
  9. Bjærge en plade 15 – 25 meter.
  10. Svømme 500 meter uden pause.